Førstehåndsindtryk!

YES! endelig skete det :D

Her i forgårs var det fars-dag i USA, og da det også var lang tid siden, jeg havde skrevet med min værts familie, besluttede jeg, at det var på tide at få snakket lidt. De har hele tiden travlt og lige nu er min værts-søster (Hailey) fx i Australien, men jeg var meget desperat, da jeg endnu ikke havde set eller hørt dem på webcame, hvilket jeg meget gerne ville inden jeg faktisk skulle møde dem i virkeligheden (om ca. en måned!)

Så jeg skrev med den ældste søster (Courtney) og hun sagde at det ikke passede så godt den dag, da det var fars-dag - men jeg insisterede og sagde, at jeg meget gerne ville snakke med dem alle sammen, og ja, så skete det! kl. 04.00 om morgenen i går, snakkede jeg for første gange med min kommende familie, hvor Hailey desværre ikke var med. Det varede lidt over en time! så jeg var træt dagen efter, hvor jeg også skulle holde farvel-fest for mine tætteste veninder og deres familier (vi blev 40! vildt ikke) det var en super hyggelig og sjov dag, og jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre!

Men tilbage til pointen:

De var rigtig søde og meget venlige! Så jeg var en meget glad og lettet pige bagefter. Jeg kunne ikke sove før kl. 06.00 om morgene! Jeg tror også det var fordi jeg havde været meget nervøs for at møde dem. Af en eller anden grund havde jeg en dårlig mavefornemmelse, og jeg var bange for at min værts-familie måske ikke var så søde og rare, som jeg turde håbe på. Jeg tror måske at når man som menneske skal opleve noget nyt og anderledes, vil man gerne, at det skal gå så godt som overhovet muligt! Man håber på det bedste og 99 % af tiden, ved man også godt, at det nok skal gå, men der er altid den ene procent som siger også det modsatte, og man kan derfor godt føle sig usikker, INDTIL man faktisk har snakket og mødt disse mennesker eller oplevet den oplevelse som man skal ud på.

Jeg ved i hvert fald, at det hjalp mig meget at få snakket med dem face to face. Det er mere oprigtigt og levende, da man kan se deres udtryk i ansigtet og høre deres tonefald i deres stemmer, noget helt andet end at skrive sammen bag en computerskærm. Jeg tror måske jeg var lidt dømmende, alt for hurtigt. Man skal tro på det bedste og nyde det man har! :D