Afgangsfest

Jeg har sagt det før, men jeg bliver nødt til at sige det igen - tiden går hurtigt!
Her på det seneste er der sket så utrolig meget og jeg prøver at huske det hele, men der er så meget. Jeg ser en tidslinje for mig med en masse gode minder - tanker omkring eksaminerne, afslutning og farvel.
- Helt tilbage fra 8. klasse, hvor jeg syntes det var vildt, at jeg skulle til at gå i niende.
- Og i lock-outen, hvor mine venner og jeg snakkede om hvor ikke-klar vi var til eksamen.
- Og så efter eksaminerne hvor jeg grinte af lettelse, og slet ikke forstod hvorfor jeg havde været så nervøs.

Nu har vi fået vores eksamensbevis, og holdt den sidste fest :(
Jeg er stolt over mine karakterer, men ikke mindst af 9. årgang på Præstemarkskolen. Nogle fantastiske sjove, gavmilde og rare mennesker! Nogen jeg aldrig vil glemme, men græde over når jeg får hjemve i USA ;P men jeg kunne heller ikke ønske mig mere, det var den bedste afslutningsfest jeg overhovedet kunne forestille mig!

De fleste græd også så ansigtet var våd af bare tåre (måske med påvirkning fra alkoholen) men jeg forstår dem godt. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund græd jeg ikke? Noget jeg ellers havde regnet med, da jeg ikke vil miste mine venner og vil få endnu sværere ved at holde kontakten, da jeg skal til USA, men jeg kunne bare ikke!?
10 år er gået, men de er drønet forbi som et tog på lynskinner. Jeg græd ikke, men jeg kan love at det gjorde ondt indeni, og jeg var rørt over de mange "held og lykke til USA" & "vi må skype sammen", og jeg bliver faktisk lidt ked af det nu, men jeg ved at det er sådan det bør være. Ellers har de 10 år slet ingen betydning haft. Og det er godt at kunne mindes tilbage med gode minder. Tænke på en god folkeskoletid og forhåbentlig om et år, en god USA tid :D

YAAAH! et nyt kapitel skal snart til at begynde - og jeg er lige kommet ét skridt tættere på...

(P.s jeg har lige fået min værtsøsters snapchat... :D )