Udveksling i USA, 2013 - 2014: juni 2013

fredag den 28. juni 2013

Afgangsfest

Jeg har sagt det før, men jeg bliver nødt til at sige det igen - tiden går hurtigt!
Her på det seneste er der sket så utrolig meget og jeg prøver at huske det hele, men der er så meget. Jeg ser en tidslinje for mig med en masse gode minder - tanker omkring eksaminerne, afslutning og farvel.
- Helt tilbage fra 8. klasse, hvor jeg syntes det var vildt, at jeg skulle til at gå i niende.
- Og i lock-outen, hvor mine venner og jeg snakkede om hvor ikke-klar vi var til eksamen.
- Og så efter eksaminerne hvor jeg grinte af lettelse, og slet ikke forstod hvorfor jeg havde været så nervøs.

Nu har vi fået vores eksamensbevis, og holdt den sidste fest :(
Jeg er stolt over mine karakterer, men ikke mindst af 9. årgang på Præstemarkskolen. Nogle fantastiske sjove, gavmilde og rare mennesker! Nogen jeg aldrig vil glemme, men græde over når jeg får hjemve i USA ;P men jeg kunne heller ikke ønske mig mere, det var den bedste afslutningsfest jeg overhovedet kunne forestille mig!

De fleste græd også så ansigtet var våd af bare tåre (måske med påvirkning fra alkoholen) men jeg forstår dem godt. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund græd jeg ikke? Noget jeg ellers havde regnet med, da jeg ikke vil miste mine venner og vil få endnu sværere ved at holde kontakten, da jeg skal til USA, men jeg kunne bare ikke!?
10 år er gået, men de er drønet forbi som et tog på lynskinner. Jeg græd ikke, men jeg kan love at det gjorde ondt indeni, og jeg var rørt over de mange "held og lykke til USA" & "vi må skype sammen", og jeg bliver faktisk lidt ked af det nu, men jeg ved at det er sådan det bør være. Ellers har de 10 år slet ingen betydning haft. Og det er godt at kunne mindes tilbage med gode minder. Tænke på en god folkeskoletid og forhåbentlig om et år, en god USA tid :D

YAAAH! et nyt kapitel skal snart til at begynde - og jeg er lige kommet ét skridt tættere på...

(P.s jeg har lige fået min værtsøsters snapchat... :D )

torsdag den 20. juni 2013

Today I'm in a good mood!

JUHUU! 10 års folkeskole er nu forbi. Jeg har været oppe i min sidste eksamen her i dag kl. 08.40.
Jeg var oppe i engelsk, hvor jeg fik et flot 12 tal, så jeg er en meget lykkelig og glad pige.

YES MAN nu kan jeg rigtig nyde sommerferien og slutte folkeskolen af på god maner!
Det er da så dejligt og befriene! Min hjerne har kun fokus på én ting nu, nemlig USA! ;D
& tænk en gang som tiden går - nu er der måske kun 30 dage tilbage (afhængig af om det bliver den 22/23/24 juli), før jeg letter mine fødder fra Danmarks jord....

- God sommer derude!

tirsdag den 18. juni 2013

Førstehåndsindtryk!

YES! endelig skete det :D

Her i forgårs var det fars-dag i USA, og da det også var lang tid siden, jeg havde skrevet med min værts familie, besluttede jeg, at det var på tide at få snakket lidt. De har hele tiden travlt og lige nu er min værts-søster (Hailey) fx i Australien, men jeg var meget desperat, da jeg endnu ikke havde set eller hørt dem på webcame, hvilket jeg meget gerne ville inden jeg faktisk skulle møde dem i virkeligheden (om ca. en måned!)

Så jeg skrev med den ældste søster (Courtney) og hun sagde at det ikke passede så godt den dag, da det var fars-dag - men jeg insisterede og sagde, at jeg meget gerne ville snakke med dem alle sammen, og ja, så skete det! kl. 04.00 om morgenen i går, snakkede jeg for første gange med min kommende familie, hvor Hailey desværre ikke var med. Det varede lidt over en time! så jeg var træt dagen efter, hvor jeg også skulle holde farvel-fest for mine tætteste veninder og deres familier (vi blev 40! vildt ikke) det var en super hyggelig og sjov dag, og jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre!

Men tilbage til pointen:

De var rigtig søde og meget venlige! Så jeg var en meget glad og lettet pige bagefter. Jeg kunne ikke sove før kl. 06.00 om morgene! Jeg tror også det var fordi jeg havde været meget nervøs for at møde dem. Af en eller anden grund havde jeg en dårlig mavefornemmelse, og jeg var bange for at min værts-familie måske ikke var så søde og rare, som jeg turde håbe på. Jeg tror måske at når man som menneske skal opleve noget nyt og anderledes, vil man gerne, at det skal gå så godt som overhovet muligt! Man håber på det bedste og 99 % af tiden, ved man også godt, at det nok skal gå, men der er altid den ene procent som siger også det modsatte, og man kan derfor godt føle sig usikker, INDTIL man faktisk har snakket og mødt disse mennesker eller oplevet den oplevelse som man skal ud på.

Jeg ved i hvert fald, at det hjalp mig meget at få snakket med dem face to face. Det er mere oprigtigt og levende, da man kan se deres udtryk i ansigtet og høre deres tonefald i deres stemmer, noget helt andet end at skrive sammen bag en computerskærm. Jeg tror måske jeg var lidt dømmende, alt for hurtigt. Man skal tro på det bedste og nyde det man har! :D