Hej alle sammen, jeg håber i har det godt, og nyder
det dejlige vejr hjemme i Danmark.
Jeg har ikke skrevet på min blog i lang tid, da der er sket så meget nyt, så
hurtigt! Jeg føler at min hjerne er ved at sprænge af nyheder og ting jeg gerne
vil fortælle og vise jer alle sammen!
For det første har jeg sagt farvel til mine
forældre. Og af en eller anden grund, er de ting jeg havde regnet med ikke sket
som forventet, men i stedet for vandlet sig til det fuldstændige modsatte. Jeg regnede
for eksempel ikke med, at jeg ville græde, når jeg skulle sige farvel til mine
forældre, da jeg for det første ville være for spændt til at være ked af det, og
for det andet, aldrig har været typen der græder meget. Men overraskende nok,
var jeg en af de få der græd – og jeg tror, det var fordi, det gik så hurtigt, så
mange indså eller fattede ikke at det faktisk var NU de skulle sige rigtig
farvel. Det slog dog mig dagen før jeg skulle rejse. Jeg havde ikke tænkt på
det før, da hele min sommer havde været super, super travl – men jeg fik tid
til virkelig at tænke det igennem dagen før, og det var så mærkeligt! – jeg
havde denne her virkelig ubeskrivelig følelse af sorg over at skulle sige
farvel til mine forældre, men også glæde og spænding over alt det nye der snart
skulle ske! – jeg følte mig meget alene, da jeg ikke kunne forklare helt præcis,
hvad det var jeg følte (jeg tror man selv skal være i den samme situation for
at forstå) Men det er i hvert fald ubeskriveligt, og der er ikke mange vidt forskellige
følelser, som tilsammen fik min mave til at gøre helt ondt. Det er bedte måde
jeg kan forklare det på ;)
Anyway, jeg fik sagt ordentlig farvel til min
familie og venner, og var 100 % klar til at rejse!
Flyturen til Boston gik strålende, og jeg fik mig nogle fantastiske veninder,
som jeg stadig snakker og skriver medJ Efter den lange
flyvetur ankommer vi i Boston kl. 12.15 lokal tid (I DK var den 20.00) og vi
manglede stadig 3 timers bustur til Selve campen…
Da vi ankommer til campen, står der en masse unge
mennesker udenfor bussen og klapper/hepper på os. Det var en virkelig fed
følelse, og en god oplevelse! (Selvom vi lignede lort og var mega trætte) Jeg
blev dog hurtig frisk igen, da stemningen var høj, og stedet var så smukt og
stort! Jeg blev nødt til at udforske det! Der var endda returnees som bar vores
kufferter til vores værelser for os – jeg boede i bygningen GoodYear, værelse
403, hvor jeg mødte min østrigske roome mate, som i starten var rigtig sød, men
endte med at være rigtig irriterende fordi hun hele tiden snakkede om sig selv,
og hvor meget hun savnede sin mor… Så bedste venner blev vi ikke. Men alle på
campen var virkelig søde. Folk smilede og hilste på hinanden, åbnede døre og
holdt dem for hinanden, alt var virkelig fedt! Selvfølgelig var der også nogle
personer hvor man tænkte ”hvorfor er du her, når du alligevel ikke gider” de
havde en dårlig attitude…
Her er der nogle billeder af det smukke
Universitet, samt et farvel billed L
Min mor - i den grønne trøje.
Min far - i den stribede.
US - here I am...
Min søde side marker :D
Island...
My roomemate at Norwich Camp
When we arrived...
Retunees :D
Norwich University er også en militær skole.
Beautiful Norwich!
The cafeteria & playgound :D
Norwich University!
-
1 Day:
Efter vi havde en god natte søvn, var det tid til at
udforske!
Mega sej cafeteria! Rigtig flot og rent, samt stort og god amerikansk mad -
Ligesom i filmene J Det sejeste var dog, at når man var
færdig med at spise, kunne man sætte sin beskidte tallerken og glas på en
kørende ”vogn”, som ville føre tallerknerne videre væk og om bag til køkkenet,
hvor der var folk til at gøre det rent.
Derefter var der Contry Parade, hvor Tyskland
dominerede, da 1/3 af eleverne var tyskere – det så i hvert fald sådan ud… Efter
paraden, var der velkomst i en af de mange haller, hvor vi mødte de unge
returnees, staff og seje lærere! :D
- min home room teacher var Courtney Scott :D (home room er ligesom klasse
lærer)
The schedule :-)
2-3 Day:
Begge dage havde alle elever timer og aktiviteter.
Jeg spillede en del volleyball, da jeg gerne ville spille for min High School –
Washington. Og jeg kom på holdet! Jaaaah! Jeg endte med at blive den eneste
spiller som spillede alle vores kampen! :D desværre kom vi ikke i finalen, da
vi tabte til de to hold som kom i finalen med 2 point til hver! Det var ret
ærgerligt, da mange af pointene de andre hold fik, var nogle nemme point…
- Desuden
fik vi Brunch om lørdagen: lækkert!
(Ikke fordi vi ikke har fået
lækkert mad de andre dage, for det har vi! Masser af usund mad lige fra
starten; rigtig amerikansk!)
At the cafeteria :)
Barbecue!
In the cafeteria :D
4 day – Sunday:
Boston trip! Dageen hvor vi skulle til smukke
Bosten! Jeg sad ved siden af min gode klassekammerat, Meret fra Tyskland. På
den lange 3-timers tur til Boston hyggede vi os med tysk og dansk musik og tekstbeskeder
– ret sjovt. Da vi endelig kom, var der bare kaos med mennesker overalt (EF
mennesker). Alle fandt sammen i grupper, og så havde man indtil kl. 18.00,
hvilket jeg i starten synes var ret lang tid, men endte med at jeg godt kunne
have brugt mere tid :D
Der var masser af butikker og godt vejr! - dum dag
at tage lange bukser på… men det var fedt alligevel! Jeg kan huske, at jeg var
meget overrasket over hvor smuk en by Boston er. Der var utrolig rent og flotte
bygninger overalt. En lidt mærkelig trafik, men meget smuk by med en god
balance af grønt og mursten – så flot! Jeg ved nemlig, at jeg blev skuffet, da
jeg var i Paris her i Januar – en meget beskidt og grå by.
Men vi havde en skøn dag i Boston, hvor vi så på butikker, bygninger, parker og
var en tur forbi China Town, hvor Lara (en fra Tyskland) jeg købte to ring, som
tilsammen former jing og jang. Jeg fik den sorte del, mens min hun fik den
hvide J
Mine søde veninder! <3
Loking at a map...
School Buses!
Boston here we come :D
5 day:
Om formiddagen havde vi normal skema med skoletimer,
men ingen aktiviteter om eftermiddagen, som vi plejede. I stedet skulle vi til
en rigtig Baseball game! Rigtig fed oplevelse og rigtig fed aften!
Det var min første/eneste baseball kamp nogensinde! Og det var rigtig
amerikansk med musik, Mascot, cracker Jacks og masser af mennesker, samt professionelle
baseballspillere. Jeg elskede det, plus der var super vejr! Jeg fik endda point
for at heppe! (vi fik point for at snakke engelsk, være venlige eller aktiv på
campen. Pointene blev givet til ens klasse, og den klasse der havde flest
point, kom til Ben og Jerry is-fabrikken) Men anyway, det blev en lang kamp, og
lang nat – men en meget hyggelig nat! Det endte endda med at The lake Monster
vandt for første gang i fem år! (dem vi heppede på) J
så det var en fed oplevelse!
The Lake Monsters!
Sweet Lara!
Our first point's!
6 day:
The Beach day! Wuhuu!
Det
var en af de fedeste dage! Masser af sol, strand og blå vand! :D
Jeg elsker at svømme og overraskende nok var vandet helt klart og lækkert,
noget jeg ikke havde regnet med, da det bare er en stor sø. Stedet var rigtig
smukt med træer og grøn gras - masser af plads til at spille volleyball, rugby
eller bare ligge og tage sol. Jeg spillede for det meste volleyball, men da det
blev for varmt tog jeg en dukkert i søen. Det var rigtig fedt! Og jeg fik mig
en masse nye venner den dag – blandt andet en Dirty Dancer guy (det kaldte mig
og Lara ham). Vi mødte ham mens vi var ude og svømme. Han kom hen til os og en
anden gruppe af tyske drenge. Vi lavede en masse ”stå på hinandens skuldre osv”
så han kom med forslag hvor han løfter enten Lara eller mig i luften med hans
hænder, ligesom i filmen Dirty Dancing – scenen hvor de øver løftet ude i
vandet... Det gjorde han så på mig, og lige før løftet troede jeg seriøst at
det ville gå galt, men han var stærkere end jeg troede (selvom han havde nogle
ordentlige guns) så da jeg var oppe i luften, var jeg slet ikke bange, men
synes faktisk at det var ret sjovt J Derefter løftede/skubbede
han mig op i luften med én hånd og greb mig derefter i hans arme. Det var ret
sjovt, og helt sikkert en oplevelse jeg ikke lige glemmer :D
Cathrine, Lara and I at the beach!
7 day:
Vi havde normal skema med timer og aktiviteter – jeg
fik prøvet yoga (meget afslappende – jeg faldt faktisk i søvn) cheerleading
(Hvor vi skulle hoppe rundt og synge - jeg følte mig ret dum…) tennis (meget
sværere end jeg troede) vollayball (hvilket jeg elskede! :D) og Commando
Hiking, som helt klart var min favorit! Man hiker i bjergene, i vores tilfælde
i en skov tæt ved en sø, og så er der en leder som har commandoen. Fay, hed
han, har selv opfundet legen og det er skide sjovt! Han kunne fx sige 12 steps
(hvilket betyder at man ikke må være mere end 12 skridt væk fra ham, ellers er
man ude af legen. Det samme gælder hvis man står foran ham – man skal være
bagved ellers er man ude! Derefter kunne han fx sige 8 sekunder – det betyder
at man 8 sekunder til at gemme sig. Giver det nogen mening?
Men i hvert fald var det rigtigt sjovt! Specielt hvis han sagde noget lignende
8 skridt, 2 sekunder – det vil sige at man har to sekunder til at gemme sig, og
derfor hoppede folk jo bare ud til siderne og man landende måske oven på en
total fremmed – virkelig sjovt! :D
Om aftenen var der Hypnotist show – hvor en mad kom
og hypnotiserede en masse af eleverne. Alle var helt vilde med det, og tror
oprindeligt på det! Jeg ved ikke helt om jeg tror på det, da mange af dem der
var deroppe ikke var hypnotiserede, men spillede bare med… Dog vil jeg sige, at
der var nogle få stykker som græd bagefter og følte sig svimmel, så måske
virker det på nogle mennesker?
The hypnotist and his dog.
8 day:
De fleste havde normalt skema, men de tre hold der
havde fået flest point kom til Ben og Jerry’s. Min klasse vandt ikke, men jeg
fik alligevel muligheden for at komme til Ben og Jerry’s, da jeg var den i min
klasse der havde flest point (7 point i alt). Det var en fed oplevelse, og jeg
er glad for, at jeg fik lov til at komme med, selvom det var liiidt kedeligt. Der
var souvenir butikker, is og en rundtur rundt i fabrikken, hvor man ikke engang
måtte tage billeder… Heldigvis gik jeg ikke glip af så meget, da aktiviteterne
var aflyst og det man lærte, var hvordan man skulle kramme sin værtsfamilie – fx
hvis det var host-faren skulle man krydse sine arme og bare give ham et hurtigt
lille puf på skulderen, og hvis det var host-moren skulle man holde begge sine
arme under hendes arme mens man krammer...
Desuden havde vi Boston visitation, men min PSM (Program Support Manager)
Elysabeth var der alligevel ikke, så det gik lige op.
Den 8. dag var for mig en dag der skulle nydes fuldt
ud, da jeg og mange andre rejse camp dag 9 om natten – mit tilfældre 12.05
hvilet var én af de to busser der kørte først.. L så camp dag 8
var min sidste dag, og jeg nød de sidste aktivitets timer, Ben og Jerry’s og
self. volleyball finalen hvor Washington Wolves ikke kom med L
tilgengæld vandt min gode veninde Lara.. Hun var Lincoln Tiger eller også
Franklin? det kan jeg ikke lige huske…
Desuden havde vi også parade ligesom den første dag, bortset fra at det denne
gang var i vores forskellige High Schools og ikke i vores hjemland.
Me and Cathrine at Ben and Jerry's :D
The final volleyball game :D
Commando Hiking :D
Graduated from EF Camp
9 day L
Så blev det den niende og sidste camp-dag. En meget
trist og sørgelig dag med tåre og kram! Vi havde de sidste timer med vores klasser
og vores fantastiske lærere! – som vi gav en stor hånd den sidste dag :D
Derefter havde vi Graduation, hvor jeg tror at alle fik et diplom for at succesful
have klaret Norwich Camp :D
Indtil kl. 06.30 pm skulle man pakke færdig og rydde op på værelserne, samt transportere
sin bagagen ned til ishockey hallen, hvilket var hårdt, da der var varmt og
mange trapper! Heldigvis havde man masser af tid, og jeg havde pakket en del
dagen før, så jeg slappede mest af og var sammen med mine venner og veninder. Jeg
endte faktisk med at blive ret god til pool :D
Da vi skulle sige farvel kunne jeg igen ikke græde. Jeg
ved ikke hvad der er galt med mig?! måske er det fordi jeg bearbejder det hele
dagen før vi skal sige farvel, og derfor allerede har accepteret det? Jeg ved i
hvert fald at Lara ikke kunne finde mig og Cathrine (vi tre var rigtig tætte og
snakker om at mødes igen… Cathrine er også i South Dakota, kun 2 timer væk fra
mig :D) og Lara troede at vi var smuttet med bussen, og derfor ikke havde nået
at sige farvel, så da jeg fandt hende græd så tårerne rente ned ad hendes
kinder og hendes øjne var helt røde L Cathrine græd
dog heller ikke? Men jeg følte også en sorg for Lara som først skulle rejse 6
timer efter os, og var alene…
Cathrine og jeg sad i bussen på vej væk fra Norwich, og det var meget trist. Der
var helt stille i bussen, og vi sad og hørte stille musik, mens vi prøvede at
falde i søvn, da vi vidste at det ville blive en lang dag/nat/dag…
Da vi ankommer til lufthavnen er alle trætte, og vi sov af L.O. R. T.
Vi bliver delt i to store grupper – nogle som skulle til US Airline og andre
til United Airline. Cathrine og jeg, samt de andre jeg ender som skal til South
Dakota fik af vide at vi skulle med US Airline. Der er en lang kø til tjek in,
men jeg er heldigvis en af de forreste, og da jeg kommer der op, får jeg af
vide, at jeg ikke skal være ved US Airline, selvom det står på biletter. Det var
meget forvirrende, men jeg får det sagt til en af lederne, og finder de andre 7
elever der skulle til South Dakota sammen med os. Vi får pludselig travlt da én
time i lufthavnen ikke er meget pga. kø osv. Så vi skynder os igennem en parkeringsplads,
ned af nogle trapper og hen ad nogle gange, da jeg vi kommer til United
Airline, problemet er bare at der er MEGA kø. Jeg har aldrig set mage! SÅ vi
står i køen i omkring 40 min. (hvor mig og Cathrine fik snakket med en sjov
mand med rødt hår – meget sjov) da os syv elever bliver bedt om at komme helt
op foran (da vores fly snart skulle lette) Vi får så vores biletter, men nogle
fik tre, mens andre kun fik en billet – igen, meget forvirrende! Vi ender så
med at komme på flyveren, men vi er forsinkede, hvilket ender med at få
konsekvenser da vi mellemlander i Chicago, hvor vi pga. den forsinkede tid kun havde 40 min! Til at finde
vores gate og få flybilletter (kun dem der fik én billet skulle have en ny) –
Jeg spørger en dame om hun ved hvor jeg kan finde gate C – det viser sig at det
er i den anden ende af lufthavnen, hvilket betød vi enten skulle løbe (da det
er en stor lufthavn) eller tage en bus, hvilket vi gjorde.
Det næste problem var så at jeg skulle med en anden
flyver end alle de andre, hvilket jo gav ingen mening når vi skulle det samme
sted hen, og havde fået af vide at vi skulle følges af EF – jeg kunne også se
at sæderne og flynummeret passede sammen. De andre begynder at stille sig i kø
til den flyver de skulle på, mens jeg gik videre alene – jeg følte mig meget
alene og forvirret på det tidspunkt, så jeg går op og kigger på den store tavle
med flytider osv. Jeg kan utrolig nok huske hvornår flyet letter, og kan ud fra
det se, at den gate der står på MIN billet er rigtig, så jeg løber tilbage til
de andre, fortæller dem at de er ved den forkerte gate og løber så tilbage til
den rigtige gate, hvor vi lige akkurat når flyveren! Heldigt på alle måder! For
det første at vi nåede det, for det andet at én af os fik den rigtige gate,
ellers havde vi aldrig fundet ud af det og for det tredje at jeg opdagede det :D
Jeg fik også en klap på skulderen, da det faktisk var min skyld at alle de
andre kom med den rigtige flyver, og jeg må indrømme, at jeg følte mig ret
stolt...
Campen er nu ovre, og det er så
surrealistisk og underligt at tænke på alle de ting jeg har oplevet på bare
disse sølle 9 dage. Vi har været til baseball game, i Boston, på stranden, i China
Town, lavet forskellige slags sportsgrene, spillet volleyball kampe og fået
nogle fantastiske venner og veninder! – Norwich er helt klart noget jeg aldrig
vil glemme! Og jeg vil så gerne tilbage igen næste år :D
Dette var hvad jeg skrev lige efter jeg forlød Norwich:
Leaving Norwich University with a big
smile! :D
It is one of the
best experiences I have ever made in my life! Something I will never forget! I
loved the beautiful place, the activities, Boston, the baseball game, the beach
day, the great teachers, returnees and staff – It was like an international
High school year, only on 10 days ;D AND I made some awesome friends - it feels
like I have known them for 10 years! ♥
Seriously, I can’t
explain how badly I want to be a returnee! :D
- Thanks for
everything!
It makes me sad to look at this picture...
When we left Norwich Camp...
