EF preparation weekend

Okay folkens. Jeg har en masse at fortælle. Her i weekenden var jeg til EF prep. weekend. Det startede fredag kl. 15.00 hvor vi skulle mødes på Fuglsøcentreret. Der var et obligatorisk møde om fredagen fra 16.00 til 18.15 med forældrene. Jeg har aldrig været på centreret før, men det var virkelig flot. Der var et stort velkomstskilt udenfor, og en flot lys trappe med EF-balloner når man trådte ind i den store bygning. Alt var bare så flot tilretteagt med søde mennesker der tog imod en, fede tasker, flotte plakater og ikke mindst de MANGE andre udvekslingselever!
Det var nok det, vi alle havde glædet os til mest (altså at se de andre) Hvilket var lidt akavet i starten, da ingen kendte nogen, så man smilte bare til hinanden, for alle var i samme båd.

Jeg var dog ikke alene i ret lang tid, da jeg mødte én af mine roommates – Trine. Senere mødte vi Laura, men det var først efter orienteringsmødet (stakkels Laura). Hun hedder for resten Laura Mørk, og har også en blog her – som er MEGA fed!
Dem var jeg så på hold med, sammen resten af The Silver team. Der var 9 hold i alt, og 23 elever på hvert hold, så vi var mange! - Vi skulle også have sølvtøj med til en fest om lørdagen…

Fredag brugte vi mest på at lære hinanden at kende, og lave team opgaver. (forældrene tog hjem efter mødet)

Lørdag var alt fokus rette på den bedste performances til lørdagens konkurrence, mod de andre hold (gul vandt – det éneste hold som skulle til Irland – resten skulle til USA L ) MEEEN vi skulle have vundet, hvis det stod til de voksne (det var os selv som skulle vælge…)

Søndag var mest en afskedsdag – meget sørgeligt, hvor vi fik taget masser af billeder både gruppevis og os ALLE sammen. + vi fik nogle fede EF T-shirt og sandwich på vej hjem kl. 12.00.

Udover alt dette, skete der 10 gange så meget! Det er bare rigtig svært at forklare - Selv med munden. For der skete så meget på så kort tid. Og alle de indtryk, mennesker, øjeblikke og stemninger er noget man bliver nødt til at opleve selv, før man virkelig forstår HVOR FEDT DET VAR! :D

Nå jo, jeg og Trine var ude og løbe om lørdagen, kl. 07.00 om morgenen :D
Så lærte vi en EF-dans som vi ALLE SAMMEN rockede til lørdag aften.
Og jeg var med på en video som en mand, Martin, havde sat sammen i løbet om lørdagen.

 The video (mens holdene øvede sig om lørdagen - bliver lagt flere billeder og videoer ind i løbet af ugen :D)

                                                                  The EF dance.

+ jeg lærte en masse fede mennesker at kende! :D

-          Kan ikke vente TIL EF camp, som bliver mindst lige så fedt!

Ansøgning om visum

I forgårs kørte min far og jeg til København. Vi skulle til den amerikanske ambassade for at søge om visum. Jeg fik fri fra skole da mit interview var sat til kl. 09.45 og eftersom jeg bor tæt på Århus, tog det cirka 3 en halv time at køre derned. Jeg fik ikke sovet meget den nat...

Men jeg ankom godt ti minutter før, da der havde været trafik og kø på motorvejen. Mit hjerte hamrede bare igennem! Jeg var herre nervøs, og vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller hvad der skulle ske. Det hjalp heller ikke at det var den varmeste dag i lang tid, og jeg havde langbukser og trøje på.
Jeg begyndte at forestille mig et stort rum, hvor jeg sad helt alene med tre dommere overfor mig, som skulle stille mig nogle spørgsmål på engelsk og vurdere mig. Sådan var det dog ikke. Men der var sikkerhedsvagter både udenfor og indenfor, alle i fine dragter og med walkie-talkie, desuden var de dansktalende. Noget jeg havde tænkt meget på; snakkede de mon engelsk eller dansk? Jeg blev så udspurgt om, hvad jeg skulle osv. Jeg kom ind og skulle igennem et security-tjek, hvorefter jeg IGEN blev udspurgt… Jeg kom så helt ind. Derinde hvor interview kom til at foregå. Det anede jeg så ikke, da det også var et venterum, hvor alle de andre mennesker som søgte om visum sad. Der var to rum. Et til amerikanske statsborgere, og et til danske. Folk sad på knaldrøde stole og ventede på at komme op til én af de tre damer, der sad bag hver deres disk. Når man kom ind ad den tykke døren, var der en automat lige indenfor, hvor man skulle trække et nummer. Da jeg kom ind, kunne jeg mærke at alles øjne var rette mod mig. Jeg høre, at damerne bag disken taler engelsk på et hurtigt og højt niveau, hvilket får mit hjerte til at slå ekstra hårdt. Jeg trak nervøst et nummer og satte mig straks ned, da jeg ikke kunne lide al den opmærksomhed. Så kunne jeg lige få samlet tankerne og få gjort indtryk af de andre mennesker. Selvom jeg ikke kunne andet end at kigge ud i rummet, (Nå ja, det glemte jeg at sige, man må ikke have computer, mobil eller noget i den retning, med ind på ambassaden. Ikke engang dine forældre.)  blev mit nummer (32) hurtigt råbt op. Det forvirrede mig, da alle de andre mennesker havde siddet her i længere tid end jeg. Jeg blev i tvivl, om det var mit nummer, men nåede ikke rigtigt at overveje det, da jeg skulle skynde mig, inden hun kaldte et andet nummer op.
Hun virkede ikke særlig venlig, men meget dominerende og bestemt. Hun bad mig give hende en masse ting, som for eksempel mit pas, men jeg var ikke helt sikker på alt det hun sagde, og da jeg tabte en kuglepind, blev det altså lidt pinligt.

Hun bad mig så vente igen, efter jeg havde givet hende de nødvendige papirer. Okay super, så bliver jeg nok ledt ind i et andet rum, hvor jeg skal interviewes – tænkte jeg. Men jeg endte med at vente i laang tid. Det føles i hvert fald sådan. Jeg havde jo ikke noget ur eller mobil. (Det var for resten også sjovt at iagttage andre udvekslingselever, der også var kommet for at ansøge om visum. De havde alle det forvirrende da de kom ind, og nogle vidste ikke om de skulle sætte sig ned eller ej :D )

Efter noget tid, var der en anden dame, som råbte tal op – også mit. Jeg skulle op og have fingeraftryk af begge mine hænder, samt tommelfinger, hvorefter jeg igen skulle sætte mig ned. Jeg kunne godt tænke mig til at næste gang jeg skulle op, var det nok ved den tredje og sidste dame - hvilket var sandt. Hun var rigtig sød og spurgte mig omkring min rejse til USA, og hun var også mit interview – det tog ca. 5 min. Så, nu var jeg færdig. Det vidste jeg så ikke på det tidspunkt, så jeg kom tilbage og spurgte hende omkring en aftale jeg havde , hvorefter hun sagde, at det var det jeg lige havde gjort. –super! Tænkte jeg.

Jaaaaah! – visum til mig :D  

-          Men da jeg så kom udenfor, var min far der ikke, så jeg blev nødt til at vente på ham, da jeg ikke havde telefon, til han kom tilbage.  (Nedern!)