I dag er det cirka en måned siden jeg kom tilbage til Danmark. Det
føles helt mærkeligt, og jeg glemmer nogle gange at alle nu kan forstå hvad jeg
siger. Jeg føler mig lidt stresset, da der er mennesker at se, ting der skal
gøres og steder jeg skal hen. Især lige efter jeg kom hjem, og kun havde en uge
før skolen startede igen. Der er så mange oplevelser og historier jeg gerne vil
fortælle til så mange mennesker som overhovedet muligt! Jeg kan i hvert fald
sige kort, at dette år har været helt fantastisk og det er det bedste valg jeg
nogensinde har taget! De mennesker jeg mødte i South Dakota, Michigan og Boston
er alle fantastiske mennesker, og jeg er så heldig at kende dem! Jeg håber, jeg
kan blive ved med at arbejde for EF her i Danmark, det var i hvert fald helt
fantastisk at arbejde med så mange skønne mennesker i Boston, og de to uger gav
mig nye venskaber for livet! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget dette år har
gjort for mig. Jeg er som et nyt menneske, men samtidig stadig mig selv. Hvis
det altså giver mening. Måske er det noget kun andre udvekslings-elever vil
kunne forstå, og det er også i orden, for det er noget helt specielt.
At rejse rundt med min værts-familie i Grand Canyon, og møde min
mors værts-mor i Michigan var også helt fantastisk, samt da mine danske
forældre kom over og besøgte mig i USA. Jeg må dog sige, at campen i Boston var
et højdepunkt. Jeg snakker skam stadig med dem, og vi håber vi kan få
arrangeret noget reunion snart. Faktisk kommer min ven fra Tyskland, Paul, til
Århus i dag med sin klasse. Hvor vildt er det, nu da jeg går på Aarhus
Katedralskole, som jeg for resten er hel vild med. Man kan være lige den man
vil være, og have den stil man vil have. Folk er super søde, og lærerne er
rigtig gode. Jeg vil sige at jeg så småt har vænnet mig til hverdagen, og det
føles nogle gange som om, at man slet ikke har været væk. Men inderst inde, vil
jeg aldrig nogensinde glemme USA og de minder det har givet mig!
