lørdag den 19. april 2014

Update!

For det første! 3/4 dele af året er allerede fløjet afsted og HOLD DA OP! jeg kan slet ikke fatte at jeg kun har 17 dage tilbage i skolen og at "graduation" er lige om hjørnet! det gør mig utrolig ked af det da jeg snart skal sige farvel til alle disse fantastiske venner, på den anden side gør det mig også utroligt spændt da jeg skal Arizona med min værts familie og besøge min host-dad's bror. derefter skal jeg til Chicago og besøge min mors host-mor - altså min amerikanske mormor hvis man kan kalde det det. Hun hedder Mary og er simpelthen så sød! Mine forældre fra Danmark kommer så på besøg den 28. Juni og skal møde min værts-familie, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Derefter rejser mine forældre og jeg rundt i USA, hverefter jeg rejser til Boston den 19. July hvor jeg bliver til den 3. August hvor jeg rejser hjem. Puha, det bliver en travl ferie efterfuldt af en uge hjemme i Danmark, før Gymnasiet starter...!

Jeg er utroligt spændt og taknemmelig for at EF valgte mig som Ambassador for EF. Det er grunden til jeg kan blive i USA helt til August og jeg glæder mig til at se de kommende udvekslings elever på campen. Jeg ved ikke om i kan huske det, men jeg skrev om at være på en camp i starten af året, kaldt Norwich. Det er den camp jeg skal tilbage til, bare ikke som en elev, men som en voksen der kan hjælpe de nye elever med deres år. Jeg glæder mig helt vildt! og kan ikke vente! :D