lørdag den 4. januar 2014

New Year

Jep, nu er vi i år 2014 og jeg kan slet ikke fatte at det har været nytår, juleaften og at skolen begynder i morgen. Tiden går alt for hurtigt!

Jeg havde en god juleaften men en Skype samtale med familien derhjemme og chili, samt kirke om aftenen. Julemorgen åbnede vi pakker, og jeg nød den varme sol fra vinduet og familien samlet mens man åbnede sine sokker. Det var rigtig hyggeligt og jeg kunne godt lide ideen hvor man har hele dagen til at afprøve sine gaver og være sammen med familien, istedet for at være så træt at man går i seng direkte efter man har åbnet gaver. Jeg vil lige sige tusind tak for de dejlige julegaver og julehilsner, det gjorde julen så meget bedre!
Forresten, min risalamande var rigtig god og alle kunne godt lide det. Farmor endte med mandlen.

Nytårs aften gik stille og roligt for med Tim, Cheryl og jeg i kirke hvor vi fik suppe og så et trylleshow. Manden med magien var virkelig god! han fik et bord til at flyve - ja det lyder sindsygt, men det så virkelig sådan ud, og jeg aner ikke hvordan han gjorde det?
Derefter tog vi hjem og så tv resten af aften under vores tæpper og ved midnat så vi kuglen falde i New York på TV. Derefter gik vi trætte i seng ;D
Hailey og Courtney var ikke hjemme, men til en fest i Edgemont cirka 2 timer væk, og jeg så dem derfor ikke før dagen efter.

Udover det har jeg været ude og skøjte, været sammen med venner, læst en masse bøger på engelsk og vundet endnu en 4. plads i gymnastik. Jeg har næsten lært at lave en backwalkover! ;D

Ha en god søndag!
Nicoline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar